Center for Pensionsret > For studerende

For studerende

Den faglige kontakt
Studiejob ved Center for Pensionsret
Skriv speciale ved Center for Pensionsret

Den faglige kontakt med Center for Pensionsret

Erfaringen viser, at hovedparten af de studerende, der har glæde af Center for Pensionsret (herunder i forbindelse med specialeskrivning) har en baggrund i pensionssektoren, enten fra tidligere beskæftigelse eller fra studiejob. Når man på den måde har haft praktisk berøring med pensionsrettens problemer, vil man have lettere ved at se de juridiske udfordringer, der f.eks. kan give anledning til speciale- eller ph.d.-projekter. Og hvis ikke man allerede har idéer til pensionsretlige specialer eller lignende, kan centeret ofte være behjælpeligt. Kontakt i så fald centerlederen, professor Mads Bryde Andersen.

En faglig kontakt med Center for Pensionsret kan dog også være relevant for alle andre. Mange af juraens almindelige problemstillinger, f.eks. inden for forbrugerbeskyttelse, persondatabeskyttelse, finansielt tilsyn, rådgivning eller aftalefortolkning mv.  har aktuelle og væsentlige pensionsretlige dimensioner. Ønsker man at skrive speciale inden for et af disse områder, vil man i Center for Pensionsret kunne finde inspiration til, hvorledes emnet kan drejes i en aktuel pensionsretlig retning.

Den faglige kontakt med Center for Pensionsret kan knyttes på flere måder. Allerede interesserede er velkommen til at kontakte centerlederen, professor Mads Bryde Andersen, der enten selv vil bistå med vejledning og hjælp eller formidle henvendelsen til kolleger på eller uden for centeret, der kan være behjælpelige inden for specielle områder.

Pensionsretligt interesserede studerende er, ligesom alle andre, velkomne til at deltage i centerets faglige møder, der finder sted månedligt i månederne september - december og januar - maj. Se nærmere opslag på denne hjemmeside. Herudover inviteres fra tid til anden til interne møder om mere specielle pensionsretlige spørgsmål.

Studiejob ved Center for Pensionsret

Center for Pensionsret søger løbende dygtige studenter til forskningsmæssige opgaver ved centeret. Har du lyst til at være stud.jur. ved centeret, så send en ansøgning (bilag CV og eksamensudskrift) til:

Centerleder, professor Mads Bryde Andersen
Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet
Center for Pensionsret
Studiestræde 6 1455 København K
E-mail: mads.bryde.andersen@jur.ku.dk

Et studiejob ved Center for Pensionsret kan bl.a. kombineres med specialeskrivning inden for de angivne og andre forskningsområder.

Men man kan også blive tilknyttet Center for Pensionsret som almindelig specialestuderende.

Nedenfor kan du få idéer til et pensionsretligt speciale.

Yderligere råd og vejledning kan fås hos centerleder, professor Mads Bryde Andersen, telefon 35 32 31 33 eller 40 58 09 25.

Skriv speciale ved Center for Pensionsret

På grund af de mange uafklarede retsspørgsmål, der præger pensionsområdet finder man en mangfoldighed af glimrende emner inden for pensionsretten. I det følgende gives nogle eksempler:

• Aftalevirkninger af det forsikringstekniske grundlag
  Alle forsikringsordninger hviler på et anmeldt forsikringsteknisk grundlag. Dette grundlag er i praksis dels uforståeligt uden forsikringsteknisk uddannelse, dels er det ikke synliggjort efter de principper der gælder for almindelige aftalevilkår. Dermed opstår spørgsmålet, hvilke aftaleretlige virkninger, der er knyttet til de forsikringstekniske grundlag.
  
• Arbejdsgiverens ændringsret i firmapensionsaftaler
  Aftaler om firmapension skaber rettigheder for de ansatte i en virksomhed i kraft af de aftaler, arbejdsgiveren indgår med pensionsinstituttet. Ofte er der ingen arbejdstagerorganisation inde i billedet, når arbejdsgiveren indgår firmapensionsaftalen med instituttet. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke løfter og forventninger fra arbejdsgiveren til de ansatte der kan lægge begrænsninger i arbejdsgiverens adgang til at ændre i sådanne firmapensionsaftaler. Spørgsmålet kan enten diskuteres generelt eller i relation til de særlige problemer ved leverandørskifte.
  
• Begunstigelse på tværs af landegrænser
  Reglerne i forsikringsaftalelovens § 102-108 og pensionsopsparingslovens § 2-8 lovfæster nogle civilretlige regler om indsættelse af begunstigede og retsvirkningerne heraf for pensionsordninger i hhv. pengeinstitutter og forsikrings- og pensionsvirksomheder. Reglerne finder alene anvendelse for danske penge- og pensionsinstitutter mv. Dette rejser en række spørgsmål i relation til retsstilingen for danske pensionskunder i udenlandske institutter og for udenlandske pensionskunder i danske institutter.
  
• Bonusfordelingen
  Forrentningen af en indbetalt bonuskapital sker enten i eller uden for en livsforsikringsbestand. I livsforsikringsbestanden vil det ofte være aftalt, at der tilskrives en fast rente (den tekniske rente), idet yderligere overskud for ordningen tilgår pensionskunderne som bonus. Tilskrevet bonus kan enten gå ind på ordningen og betales på samme måde som nye indbetalinger, som vil være omfattet af samme bonusregulativ. Men frigjort bonus kan også forlade ordningen, og der kan i så fald disponeres over bonus uafhængigt af bonusregulativets bestemmelser. Det kan i den forbindelse undersøges, hvilke retlige begrænsinger, herunder af kontributionsmæssig art, der bør gælde for bonustilskrivninger i og uden for en forsikringsbestand. I samme forbindelse kan det drøftes, i hvilket omfant en livs- eller pensionsforsikringsvirksomhed har adgang til at opdele sin bestand i forskellige bonusklasser, hvor hver klasse forrenter bonus med forskellige grundlagsrenter.
  
• Pensionsordningerne byggestene
  Private pensionsordninger er opbygget omkring aftalevilkår. Trods ensartede komponenter er disse aftalevilkår udformet forskelligt. Kan der identificeres typiske vilkår, og indebærer formuleringsforskellene retlige forskelle for de sikrede, f.eks. i relation til garantier og ændringshåndtering?
  
• Bonusbegrebet
  Bonusbegrebet anvendes almindeligvis om den årlige fordeling af midlerne i en pensionskasse, der ligger udover de midler, der skal fordeles i overensstemmelse med det forsikringstekniske grundlag. Det omfatter tre komponenter: rentebonus, risikobonus og omkostningsbonus. Bonusbeløbet vil normalt blive fastsat af bestyrelsen for en pensionskasse. Om den enkelte sikrede har rejse aftaleretlige krav mod bonusbeløb giver imidlertid anledning til vanskelige retlige problemer. En del af disse er behandlet i den såkaldte bonusrapport, udarbejdet af Finanstilsynet og Forsikring & Pension: Bonus i livsforsikring, 2004. Andre giver anledning til særskilt analyse.
  
• Kontributionsprincippet og aftalefortolkningen
  Efter reglerne i § 21, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed skal de regler, livs- og pensionsvirksomhederne skal anmelde for beregning og fordeling af det resultat, der realiseres i pensionsordningerne (og som tilfalder de sikrede) føre til en "rimelig fordeling". I bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprincippet er der givet nærmere regler om, hvad der i så henseende skal forstås som en rimelig fordeling. Bekendtgørelsen er offentligretlig, men i kraft af de dispositioner, institutterne træffer for at overholde den, kan det ikke udelukkes, at det giver anledning til forventninger hos pensionskunderne om, hvordan en "rimelig" fordeling er og forventes at vedblive at være. Dermed kan man rejse spørgsmålet, om kontributionsprincippet har cementeret en praksis, som begrænser Finanstilsynet i frit at ændre reglerne heri, herunder for ikraftværende forsikringer.
  
• Offentligretlige informationsforpligtelser og aftalefortolkning i pensionsforhold
  I medfør af lov om finansiel virksomhed er danske pensionsinstitutter forpligtet til at meddele deres pensionskunder en række oplysninger, både ved aftaleindgåelsen og under aftalens løbetid. Disse forpligtelser er efter deres art offentligretlige, men da det har betydning for de forudsætning og det beslutningsgrundlag, pensionskunderne lægger til grund for deres aftaleindgåelse og senere dispositioner, kan man rejse spørgesmålet om deres betydning for den aftaleretlige fortolkning af de pensionsretlige aftaler og dispositioner.
  
• Rente- og ydelsesgarantier
  Ofte afgiver livs- og pensionsselskaber garantier om størrelsen af den ydelse, der kommer til udbetaling under en pensionsordning. Enkelte domme har allerede taget stilling til, hvilke aftaleretlige virkninger, der er forbundet med sådanne garantier. Hvordan fortolkes de, og hvilke muligheder har pensionsinstituttet for at påberåbe sig forudsætningssvigt, hvis der indtræder markant ændrede vilkår som følge af skattemæssige eller konjunkturmæssige ændringer.
  
• Særlige bonushensættelser
  Efter reglerne § 134 i lov om finansiel virksomhed har pensionsinstitutter mulighed for - efter aftale med kunderne - at opbygge basiskapital af den andel af årets resultat, der tilfalder kunderne. Denne form for basiskapital kaldes "særlige bonushensættelser". Selv om de udgør en del af basiskapitalen indebærer det forhold, at de udbringer et afkast, der ellers ville tilfalde kunderne, at kunderne må forvente at have en eller anden ret over disse hensættelser. Men hvilken karakter har denne ret, og hvilke dispositionsmuligheder har kunderne over de særlige bonushensættelser?
  
• Virksomhedsoverdragelse i henhold til lovens § 2, stk. 3 i pensionsforhold
  I medfør af § 2, stk. 3 i lov om lønmodtageres ret ved virksomhedsoverdragelse (jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002) finder det almindelige successionsprincip i lovens § 2, stk. 1 ikke anvendelse på lønmodtageres ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller ydelser til efterladte i henhold til pensionsordninger. Loven giver anledning til en række afgrænsningsproblemer. På den ene side er det klart, at pensionsbidrag anses for en del af lønnen med den virkning, at erhververen indtræder i forpligtelsen til at indbetale bidrag til pensionsordninger, hvis denne pligt følger af overenskomst eller aftale, som erhververen indtræder i. På den anden side er det klart, at indbetaling af pensionsbidragi henhold til reglerne i firmapensionskassseloven falder udenfor, jf. U 2005.381 H. Bestemmelsen kan hermed give anledning til afgrænsningsspørgsmål, hvor overdrageren er forpligtet til at indbetale pensionsbidrag i en bestemt pensionskasse. Se hertil Lars Svenning Andersen m.fl.: "Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, 5. udgave (2009), s. 319 f.