Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Unisex-princippet

Unisex-princippet

Det princip, at mænd og kvinder skal have samme pensionsydelser for samme pensionsbidrag trods forskelle i invaliditets- og levetidsrisiko. Princippet gælder alene for de obligatoriske kollektive pensioners vedkommende, men kan også siges at ligge til grund for folkepensionen. For de kollektive ordningers vedkommende er det lovfæstet i §§ 7 og 8 i lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sikringsordninger (med senere ændringer), der implementerer et EU-direktiv af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Reglerne pålægger ikke blot arbejdsgiveren at indbetale de samme bidrag for mandlige og kvindelige ansatte, men pålægger også pensionsinstitutter at sikre de to køn samme ydelser fra pensionsordningen.

Da kvinders middellevetid er længere end mænds (og deres forventede træk på de livsbetingede ydelser derfor gennemsnitligt er længere) indebærer Unisex-princippet, at de kvindelige deltagere i en pensionsordning opnår en bedre pensionsstilling end de mandlige. Denne skævdeling kan forsvares med det solidaritetsprincip, som de kollektive ordninger bygger på, og skyldes de grundsætninger om ligeløn, der er indført i ligelønsdirektivet, samt EF-domstolens praksis om dette direktiv. De spørgsmål, der knytter sig til implementeringen af EU's ligebehandlingsdirektiv behandles i betænkning nr. 1228/1991 om pensionsmæssig ligebehandling af mænd og kvinder - afgivet af et udvalg nedsat af industriministeren.