Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Tilsagnsordning

Tilsagnsordning

Pensionsordning, hvor kravet på pension alene beror på et løfte ("tilsagn") om at udrede en pensionsydelse af en given størrelse eller efter et givet beregningsprincip, uden at dette beror på, hvad den berettigede har indbetalt til ordningen eller på udviklingen i indbetalte beløb. Se herved definitionen i firmapensionskasselovens § 3a, stk. 2. På engelsk taler man om "defined benefit"-ordninger i modsætning til defined contribution-ordninger (bidragsdefinerede ordninger), hvor det netop er bidraget til ordningen, der er afgørende for pensionsydelsens størrelse. Ordningen står dermed i modsætning til Bidragsfinansierede og Opsparingsbaserede ordninger, der netop defineres af bidragene eller af størrelsen af det depot, hvor opsparingen henligger.

Løftet i en tilsagnsordning vil normalt udspringe af et ansættelsesforhold. De beløb, tilsagnet angiver, vil normalt stå i forhold til den sikredes slutløn på fratrædelsestids­punktet, f.eks. 60 % af slutlønnen, eventuelt efter indregning af folkepensionsydelsen. Tilsagnsordninger kan også indgå i forsikringsaftaler, f.eks. at selskabet lover at udbetale en livrente med et fast beløb til gengæld for en fast præmie. Sådanne ordninger er dog ikke særligt udbredte på det danske forsikrings- og pensionsmarked, navnlig på grund af vanskeligheden med at kalkulere de langsigtede risici ved at skulle opfylde sådanne tilsagn.

Tjenestemandspensionen er den mest udbredte tilsagnsordning på det danske arbejdsmarked. Sådanne ordninger er baseret på princippet om "pay-as-you-go" (s.d.). Andre tilsagnsordninger kendes på det private arbejdsmarked. Hovedparten af disse findes i tidligere offentlige forsyningsvirksomheder, herunder TDC. Tilsagnet blev afgivet af virksomheden, men sådanne tilsagn skal efter reglerne i firmapensionsloven afdækkes af et forsikringsselskab under tilsyn. I en tilsagnsordning vil tilsagnet ofte være gjort afhængig af, hvilke andre ydelser (f.eks. ATP) den berettigede opnår, se Samordningsfradrag.

I dag indgås tilsagnsordninger primært for direktører. For direktører er der således ikke pligt til at foretage afdækning af pensionstilsagnet, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensions­kasser. Tilsagnsordninger overfor andre medarbejder­grupper skal derimod afdækkes forsikringsmæssigt. Afdækningen kan ske årligt, således at den byrde, der påhviler den forpligtelse, opgøres som værdien af den livrentepension, som det vil være nødvendig for at opfylde løftet.

Der er flere grunde til, at tilsagnsordningerne har fået aftagende betydning. For det første kan den faldende kontorente, som bl.a. trues af PAL-afgiften, skabe ubalance mellem et afgivet tilsagn (hvis størrelse typisk vil stige i takt med lønudviklingen, idet tilsagnet baseres på størrelsen af en slutløn) og den forrentning, der realiseres på de aktiver, der skal finansiere tilsagnet. Denne ubalance kan navnlig blive kritisk i perioder med inflation. For det andet har den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordninger gjort det mere nærliggende for virksomhederne at "outsource" hele pensionshåndteringen (også for direktører) ved at købe pensionsordninger hos eksterne pensionsinstitutter.

Man kan godt rubricere de skattefinansierede ordninger som tilsagnsordninger - med det væsentlige forbehold, at staten jo ikke i aftaleretlig forstand kan siges at give nogen "tilsagn". I engelsk terminologi betegnes sådanne ordninger derimod som "defined contribution"-ordninger. I samme kategori kan man placere ordninger, der indeholder sumudbetalinger.

Det institut, eller den myndighed, der står som garant under en defined benefit-ordning, påtager sig risikoen for, at midlerne er til stede til at udrede ordningen. I finansielle krisetider kan sådanne ordninger derfor komme i vanskeligheder.