Skyggekonto – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Skyggekonto

Skyggekonto

Se også Driftsherretillæg. I ordninger, der indebærer ret til bonus, skal vurderingen af, om ordningen giver overskud, foretages over en årrække. Hvis der er et overskud, udbetales dette som Bonus eller holdes i reservere som Kollektivt bonuspotentiale. Regnskabsmæssigt anerkendes det således ikke, at instituttets egenkapital kommer til at skylde forsikringstagerne penge. Forsikringstagerne kan derimod komme til at skylde egenkapitalen penge. Det kan f.eks. tænkes, hvis egenkapitalen på grund af et negativt realiseret resultat ikke har fået Driftsherretillæg. Forsikringstagernes gæld til egenkapitalen benævnes populært "skyggekontoen". Hvis ejerne har opbygget en skyggekonto, er de i senere år berettiget til at tage en relativt større andel af et realiseret overskud, end de i en normalsituation ville have været berettiget til efter de anmeldte regler for overskudsfordeling. Det er en forudsætning, at der er et positivt resultat at tage midlerne fra, og at regler herfor er angivet i det anmeldte tekniske grundlag.


Kommentarer:


Skriv kommentar

Navn:

Email:

Kommentar: