Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Rateopsparing

Rateopsparing

En rateopsparing er et pengeinstitutprodukt (dvs. et opsparingsprodukt), der indebærer, at kunden indskyder et beløb i pengeinstituttet, som herefter forrentes for derpå at blive udbetalt i lige store andele ("rater") når et bestemt tidspunkt (f.eks. en bestemt alder) eller en bestemt begivenhed (f.eks. kundens død) er indtrådt.

Forrentningen af en rateopsparing kan ske ved, at pengeinstituttet tilskriver en årlig rente på det indskudte beløb. Rateopsparingen kan også investeres i værdipapirer (f.eks. obligationer, aktier og andele i investeringsforeninger), således at afkast eller tab herfra øger eller reducerer den samlede opsparing.

Efter regler fastsat i pensionsbeskatningsloven er der knyttet særlige skattefordele (herunder fradragsret) til rateopsparinger. Disse fordele er dog betinget af, at ordningen oprettes inden ejerens efterlønsalder og kan udbetales fra efterlønsalderens indtræden. Rateopsparinger skal i medfør af samme lov udbetales i rater over 10-25 år.

En aftale om rateopsparing adskiller sig dermed fra en aftalt om rateforsikring, der er et forsikringsprodukt, hvor kundens krav mod forsikringsselskabet beror på de udfaldet af en uvis begivenhed (f.eks. om kunden opnår en bestemt alder).