Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Præmie
Præmie
Almindelig anvendt betegnelse for den indbetaling, der foretages til en pensionsordning. I arbejdsmarkedspensionsordninger indbetaler arbejdsgiveren den fulde præmie, men trækker typisk 1/3 af præmien af arbejdstagerens løn. Således kommer arbejdsgiveren til at betale 2/3 af pensionsbidraget, mens arbejdstagerens andel ofte udgør 1/3. Det er dog ikke usædvanligt, at nogle arbejdsgivere - i firmaordninger - betaler den fulde præmie uden at trække i arbejdstagerens løn. Ordet "præmie" anvendes i forsikringsselskaber, mens "bidrag" anvendes i pensionskasser. I private pensionsordninger betales den enten af den sikrede eller af en tredjepart, der ønsker at tilgodese den sikrede, f.eks. i forbindelse med en gavedisposition.
Skriv kommentar


