Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Pension

Pension

Ordet pension kommer af det latinske ord pensio, der betyder betaling (afledt af verbet pendere).

I almindelig sprogbrug anvendes det om et årligt eller månedligt pengebeløb, der udredes af det offentlige, af en arbejdsgiver og/eller af et pensionsinstitut til en person, der er ophørt med at arbejde, f.eks. pga. alder eller invaliditet. Blandt de begreber, der i dag anvendes som afledte af ordet, er arbejdsmarkedspension, folkepension, førtidspension, pensionsopsparing, social pension og tjenestemandspension.

Det ligger i definitionen af en "pension", at den berettigede har et retskrav på at modtage ydelsen. I skattemæssig sammenhæng afgrænses en pensionsydelse fra andre ydelser, som f.eks. understøttelser, hædersgaver og legater, der som sådanne ikke er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven. Dernæst er det et krav, at retten til at modtage pensionen ikke er betinget af, at den berettigede erlægger en modydelse i form af arbejde.