Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Pengeinstitut

Pengeinstitut

Finansiel virksomhed (finansielt institut), der efter reglerne i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. FIL § 7, stk. 1. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 til loven samt virksomhed efter lovens §§ 24-26.

I pensionssammenhæng har pengeinstitutter ikke tilladelse til at indgå aftaler om livs- eller pensionsforsikring. I et overblik over forskellige former for pensionsordninger er det derfor vigtigt at sondre mellem de ordninger, der er forankret i pengeinstitutter ("bankordninger") og de, der håndteres af forsikringsvirksomheder (dvs. tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber). I praksis kan sondringen - navnlig fra et kundeperspektiv - i nogen grad fortone sig, fordi alle større danske pengeinstitutter siden midten af 1980erne har haft egne pensionsselskaber, f.eks. DANICA (oprindelig Statsanstalten for Livsforsikring, senere tilkøbt af Danske Bank-koncernen) og Nordea Liv og Pension. Denne udvikling er sket i lyset af ønsket om at etablere det "finansielle supermarked", hvor kunden via samme kontakt kunne opnå en mangfoldighed af finansielle produkter.