Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Offentlig forsørgelse

Offentlig forsørgelse

Grundloven af 1849 indeholdt en regel om, at den, der ikke kunne ernære "sig eller sine" og hvis forsørgelse ikke påhvilede andre, var berettiget til at modtage hjælp fra det offentlige mod at underkaste sig de forpligtelser, som fremgår af lovgivningen. En tilsvarende regel findes i dag i grundlovens § 75, stk. 2. Bestemmelsen påbyder staten at opretholde et forsørgelses­væsen, der garanterer enhver et eksistensminimum, og som bygger på det såkaldte retsprincip. I dag følger reglerne om den offentlige forsørgelse af den sociale lovgivning, hvoraf navnlig lov om social pension spiller en væsentlig rolle. Tidligere lå denne opgave ("fattigvæsenet") hos lokalsamfundene, og før det hos familien, se modellen fra landet.