Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Modellen fra landet
Modellen fra landet
Også kaldet "Den gamle model fra landet". Ofte anvendt betegnelse for den form for pensionsforsørgelse, man praktiserer i samfund, hvor hele familien bor under samme tag og forældrene forsørger både børn og bedsteforældre. Sådan var situationen i Danmark frem til 1700-tallet. Når forældrene i midtergenerationen bliver gamle, overgår forsørgelsespligten dermed til næste generation etc. Modellen er i det moderne samfund erstattet af en forsikringsmodel med det offentlige og private finansielle institutter i en hovedrolle. Men essensen i de skattefinansierede pensionsordninger er den samme: Den arbejdsdygtige generation finansierer den pension, der tilkommer den ældre generation og de befolkningsgrupper, der ikke er arbejdsduelige, i forventning om at den senere vil oppebære pensionsfordele, som den unge generation senere finansierer.
Skriv kommentar


