Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Lloyds
Lloyds
Almindelig betegnelse for "Lloyds of London" - et samlingspunkt for forsikringsselskaber, der herved møder hinanden med henblik på indgåelse af aftaler om genforsikring og anden aftaleindgåelse, der har til formål at sprede risikoen ved tegning af forsikringer. Markedet blev i sin tid etableret i Edward Lloyds cafe omkring 1688 og drives i dag som en privat forening med hjemsted i London, se http://www.lloyds.com/. Lloyds er altså ikke et forsikringsselskab, men betegnelsen blandes undertiden sammen med den finansielle koncern, der i dag bærer navnet Lloyds Bank Plc. og med Lloyds register, der er et klassificeringsselskab for skibe.
Kommentarer:
Skriv kommentar


