LD – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > LD

LD

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Halvoffentlig finansiel institution, der på vegne af ca. 1 mio. medlemmer forvalter de midler, der stammer fra en indbetaling på 7,7 mia. kr., som LD i 1980 modtog fra staten, og som udgjorde de indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979. LDs formue har en samlet markedsværdi på 59,8 mia. kr. pr. 31. december 2007. For en lønmodtager, der var fuldtidsansat i perioden fra 1977-79, blev der til LD indbetalt et beløb på 4.368 kr. Dette beløb er, for et medlem der ikke har valgt investeringspuljer, vokset til 88.371 kr. pr. 31. december 2007. Størrelsen af det beløb, som den enkelte lønmodtager i sin tid fik indefrosset, var bestemt af lønmodtagerens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1. september 1977 til 31. august 1979. Beløbet udbetales som en engangssum, når medlemmet ønsker det, og efter at medlemmet er fyldt 60 år.

Fra 1980 og frem til den 31. december 2007 har LD udbetalt/overført 38,8 mia. kr. til 1,5 mio. medlemmer.

Retlig regulering: LD baserer sig virke på lov om lønmodtagernes dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. marts 2007. Loven har været ændret løbende. Ved en lovændring i 2004 blev der givet medlemmerne mulighed for at flytte deres LD-opsparing til en anden pensionsordning. Hermed har banker og pensionsselskaber fået mulighed for at konkurrere om at tiltrække LD-midlerne.


Kommentarer:


Skriv kommentar

Navn:

Email:

Kommentar: