Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Kollektiv overenskomst
Kollektiv overenskomst
Aftale indgået mellem en kollektivitet af lønmodtagere og en arbejdsgiver (eller en arbejdsgiverforening) om løn- og arbejdsforhold inden for et bestemt fagområde eller med sigte på en bestemt virksomhed. I modsætning til aftaler mellem en enkelt ansat og en enkelt arbejdsgiver er det kollektiviteten af lønmodtagere, der i kraft af deres organisationstilknytning har givet en organisation mandat til at indgå overenskomsten. Formålet er fastslå rettigheder og pligter med virkning for de ansættelsesforhold, der hører til en virksomhed eller et fagområde. En overenskomst kan f.eks. indeholde regler om arbejdstidens længde og placering, betaling for overarbejde, pension, ferie og fridage, frihed ved barns sygdom, løn under barsel, efteruddannelse etc. Mange overenskomster indeholder også regler om løn (lønskala, minimumslønninger, tillægstyper, lønregulering med videre.). Ansatte, der ikke er medlem af organisationen, vil som regel også omfattet af dens regler ud fra et aftalesynspunkt, idet overenskomstens vilkår stiltiende anses for vedtaget.
Skriv kommentar


