Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Kapitalfond

Kapitalfond

På engelsk: private equity. Investeringsselskab, som foretager investeringer for investorer, der hver er parate til at ind-skyde betydelige beløb. Tidligere var investorerne bag kapitalfondene velhavende privatpersoner, men gennem de sene-ste år er også institutionelle investorer, herunder pensionsinstitutter, stater, banker og forsikringsselskaber blevet "kunder" i kapitalfondene. De 5 største danske kapitalfonde er EQT (stiftet i 1994 med base i Sverige), Nordic Capital (stif-tet i 1989 med base i Sverige), Axcel (stiftet i 1995), Altor (stiftet 2003) og Polaris (stiftet 1999). Se også Statsejede investeringsfonde.

Forretningsmodel: Kapitalfondenes investeringer sker typisk efter et fast mønster. Kapitalfonden vil ofte investere i selskaber, som der kræves fuldstændig kontrol over. Ejerskabet er som regel midlertidigt, gerne mellem 4 og 7 år. Inden for denne periode vil fonden ofte søge at gennemføre ændringer i selskabets drift og struktur, som gør det egnet til videresalg - eventuelt ved børsnotering - til en betydeligt større værdi end betalt ved købet af virksomheden. Kapitalfonde er kendt for at udøve et meget aktivt ejerskab, samtidig med at de er meget lukkede over for omverdenen. Denne lukkethed viser sig ofte ved, at fondene efter overtagelsen af en børsnoteret virksomhed ofte vil søge at få virksomheden afnoteret for dermed at undgå at skulle orientere børsmarkedet om yderligere strategier og beslutninger. Gennem de senere år er kapitalfondene i Danmark blevet mere åbne, hvilket til dels skyldes, at brancheforeningen DVCA har udarbejdet retningslinjer om "Aktivt ejerskab og åbenhed i kapitalfonde", som opdateres årligt. I 2011 var otte danske og elleve internationale kapitalfonde omfattet af retningslinjerne. Fondenes aktive ejerskab viser sig bl.a. ved, at de kræver indflydelse på ledelsens sammensætning, men også på virksomhedens strategi mv. Man ser ofte også en meget høj gearing af den købte virksomhed. Hvor kapitalfondens eget indskud måske udgør 25 % af købsprisen for virksomheden vil de sidste 75 % blive hentet i banklån, som helt eller delvis tilbagebetales efter udlodning af betydelige udbytter straks efter overtagelsen.

Debat: De dispositioner, der kendetegner kapitalfondenes aktiviteter (herunder køb af virksomheder med henblik på videresalg eller børsnotering, køb med henblik på udlodning af frie reserver til finansiering af overtagelsessum, aktivt ejerskab etc.) har altid været kendt. Ikke desto mindre har der gennem de seneste par år været en stigende fokus på kapitalfondenes aktiviteter. Denne interesse skyldes til dels, at fondene bl.a. investerer pensionsmidler, som stammer fra lønmodtagerne, herunder de ansatte i de virksomheder, der købes af fondene. Ifølge DVCAs hjemmeside er dette ikke et problem, da kapitalfonde skal ca. 6 % mere værdi for ejerne af børsnoterede selskaber.

I kritikken af kapitalfondene er det bl.a. gjort gældende, at fondene tager for store økonomiske risici og dermed udsætter den overtagne virksomhed for sammenbrud i nedgangstider. At fondene ofte har haft ejerskab i lande uden rente- og selskabsbeskatning, hvor selskabernes massive rentefradrag på den optagne gæld ikke tilsvarende har ført til beskatning, har dernæst været kritiseret som udtryk for aggressiv skattetænkning. Disse forhold førte i vinteren 2006-2007 til en ændring af en række skatteregler med det formål at undgå, at kapitalfondenes skattemæssige dispositioner fik skade-virkninger for det danske statsbudget.

Litteratur: Poul Nyrup Rasmussen (redaktør og bidragyder): I grådighedens tegn - kapitalfonde og kasinoøkonomi (2007) og Robert Spliid: Kapitalfonde (2007). Desuden www.dvca.dk.