Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Historisk udvikling

Historisk udvikling

Før 1700-tallet var alderdomsforsørgelse et anliggende, der i det væsentlige blev håndteret af familien efter "den gamle model", s.d. Men fra og med 1700-tallet opbyggedes en række statslige pensionskasser, der hermed kom til at udgøre de tidligste aktører i det danske finansielle system. "Den almindelige Forsørgelsesanstalt" blev oprettet i 1795. Pensionskasserne blev i 1810 underlagt et offentligt tilsyn og i 1842 oprettedes to statslige forsikringsanstalter, der i 1871 blev sammenlagt til Statsanstalten for Livsforsikring, nu en del af Danica Pension under Danske Bank-koncernen.

Tjenestemændene fik som de første sikret pension som det fremgår af løfteparagraffen i GRL § 27, stk. 2. De første tværgående pensionskasser så dagens lys omkring 1900-tallet og i efterkrigstiden begyndte flere akademiske grupper at få etableret pensionsordninger, med Lægernes Pensionskasse fra 1946 som den første.

I 1970'erne begyndte kommunerne at etablere pensionsordninger for deres kontoransatte og i slutfirserne erklærede regeringen under Schlütter sammen med DA og LO, at man ville arbejde for en bredere indførelse af pensionsordninger. Dette skete op gennem 1990'erne gennem overenskomsterne. I dag er stort set alle faggrupper på det overenskomstdækkede arbejdsmarked dækket af arbejdsmarkedspensioner, som der løbende betales ind på. Disse indbetalinger vil i løbet af en årrække indebære, at danskere, der har været beskæftiget under disse ordninger gennem et helt arbejdsliv, vil modtage hovedparten af deres indkomst i pensionstilværelsen fra de arbejdsmarkedspensions­ordninger, de har været tilknyttet, suppleret med offentligretlige ordninger som folkepension og ATP.