Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Gennemsnitsrenteprodukt

Gennemsnitsrenteprodukt

Betegnelse for en pensionstype, hvor de sikrede opnår en årlig minimumsrente, dvs. et løfte om størrelsen af pensionen ved udbetalingen. Se modsat Markedsrenteprodukt. Afhængig af, hvad der er aftalt, kan denne rente variere fra 0 til 4,5 %. I midten af 1990'erne pålagde Finanstilsynet pensionsinstitutterne at nedsætte disse garantier, fordi renteniveauet faldt, hvorved det blev sværere at indtjene de investeringsafkast, der skal forrente garantierne. Grundlaget for den forrentning, der realiseres i et gennemsnitsrenteprodukt skabes i en samlet pulje. Hvert år konstateres en forrentning af denne pulje, kaldet kontorenten (eller depotrenten). I gode investeringsår lægges en del af afkastet over i en fælleskasse, kaldet det kollektive bonuspotentiale, s.d., hvorfra der udloddes bonus. I dårlige år, hvor det har været vanskeligere at realisere kontorenten, hentes pengene til depotrenten i dette kollektive bonuspotentiale.