Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Forsikringsaftaleloven

Forsikringsaftaleloven

Ofte forkortet FAL. Lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006. Loven omfatter alle forsikringsaftaler, der er indgået af forsikringsaktie­selskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver for­sikringsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1. Loven fastsætter en række udfyldende, og i et vist omfang ufravigelige (se f.eks. § 10), regler om forholdet mellem forsikringsselskab og forsikringstager. Foruden generelle regler med gyldighed for alle forsikringsaftaler indeholder den særregler om bestemte typer af skadesforsikringer, livsforsikringer, ulykkes- og sygeforsikringer.

En pensionsaftale er en forsikringsaftale (s.d.), når den indeholder et forsikringselement, f.eks. i kraft af et vilkår om livrente eller sumudbetaling ved død eller invaliditet. Dermed er en stor del af arbejdsmarkedspensionsordningerne omfattet af FAL. Dette er bl.a. lagt til grund i forarbejderne til den lovændring til FAL, der skete ved lov nr. 413 af 10. juni 1997 (FT 1996-97, tillæg A, sp. 3476), der indførte et forbud mod anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner. Det gælder ikke blot de pensionsforsikringer, som administreres af forsikringsselskaber, men også de, der administreres af de tværgående pensionskasser. De tværgående pensionskasser må således anses for at være "institutioner, der driver forsikringsvirksomhed". De er på linje hermed også reguleret af FIL på linje med anden livsforsikringsvirksomhed.

Uden for FAL's anvendelsesområde falder de Tilsagnsordninger, der etableres i aftaleforhold, jf. § 1, stk. 6, om en "aftale, hvorved en arbejdsgiver tilsiger de i hans virksomhed beskæftigede personer pension". Disse ordninger er omfattet af firmapensionskasseloven og er dermed også uden for FIL's regler om forsikringsvirksomhed.

Forsikringsaftaleloven gælder, hvis ikke andet kan anses for at være aftalt. For at beskytte de forsikringssøgende er flere af bestemmelserne i FAL dog præceptive. Forsikringsaftaleretten hviler således på en grundlæggende forestilling om en ulige forhandlingsposition mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

FAL indeholder ikke specifikke regler om arbejdsmarkedspension. Sådanne regler er heller ikke fundet nødvendige for at håndtere de praktiske spørgsmål, som melder sig i forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordninger. Udgangspunktet er derfor, at FALs generelle regler anvendes på de forsikringsaftalemæssige spørgsmål, som opstår mellem pensionsinstituttet og den enkelte lønmodtager, jf. betænkning 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, s. 319 ff.