Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Forsikringsaftale

Forsikringsaftale

En forsikringsaftale defineres almindeligvis som en aftale, hvorved et forsikringsselskab (som "forsikrer" eller "forsikringsgiver") overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag (præmie), der kan beregnes statistisk. Forsikringsaftaleretten er den del af aftaleretten, der beskæftiger sig med forsikringsselskabers og forsikringstageres rettigheder og pligter. Forsikring handler grundlæggende om at sprede (pulverisere) en økonomisk risiko. Ved at indgå aftaler med en gruppe af sikrede i relation til en risiko, der kan karakteriseres og dermed kvantificeres, kan de enkeltes samlede bidrag til forsikringen (præmien) dække de skader, der indtræder, når risikoen - tilfældigvis - realiseres hos den enkelte. Forsikringsvirksomhed består i at udregne disse sandsynligheder, opkræve præmien, indestå for udbetalingerne og forestå det administrative arbejde, der er nødvendigt i den forbindelse. For at kunne forsikre en risiko må det være muligt på forhånd at beregne dens hyppighed og størrelsen af de tab, den vil realisere. Dette sker gennem forsikringsmatematiske principper, se Forsikringsmatematik. Dernæst må der være en meget begrænset sandsynlighed for, at alle forsikrede vil opleve skaden samtidigt. Det mulige tab skal dernæst være tilfældigt og må navnlig ikke være afhængigt af den forsikrede.