Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Forsikring

Forsikring

En aftale om forsikring går ud på, at den ene part (forsikreren) påtager sig en kalkulerbar økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod betaling af en præmie, som betales af den anden part (den forsikrede). Retssystematisk tilhører forsikringsaftaler de såkaldte hasardkontrakter, hvor det beror på den uvisse begivenhed, om aftalen bliver til fordel for den ene eller den anden part.

Forsikringsaftaleloven (s.d.) indeholder en række udfyldende og i visse tilfælde præceptive regler, som udfylder forsikringsaftaler indgået med forsikringsselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed. Lov om Finansiel virksomhed (s.d.) indeholder dernæst en række regler, der skal overholdes af virksomheder, der indgår aftale om forsikring. Bl.a. skal sådanne virksomheder som hovedregel have tilladelse (undertiden kaldet "licens") fra Finanstilsynet for at udøve forsikringsvirksomhed, se lovens § 11.

Der findes forskelle typer af forsikringer, se Summaforsikring og Skadesforsikring. Se også forsikringsaftale.