Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Foreningen af Firmapen...
Foreningen af Firmapensionskasser
Sammenslutning af Firmapensionkasser (s.d.). Fordi disse, typisk små, kasser ikke hører under finansielt tilsyn efter reglerne i FIL har der ikke været et sådant interessefællesskab med resten af pensionssektoren, at det har været naturligt at optage dem i den store brancheforening Forsikring og Pension (s.d.). Foreningen spiller imidlertid en aktiv rolle på forskellige områder, f.eks. som underskriver af de aftaler, der henholdsvis sikrer mulighed for at overføre pensionsordninger i forbindelse med en forsikrets overgang til anden ansættelse (Jobskifteaftalen, s.d.) og mulighed for pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelser. Den seneste Jobskifteaftale er indgået i 2010 mens den seneste Virksomhedsomdannelsesaftale er indgået i 2007. Endelig er foreningen høringsberettiget, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af ny lovgivning vedrørende pension og pensionsbeskatning. Foreningen har ikke selvstændigt sekretariat og hjemmeside men kan kontaktes c/o S.B. Aktuar-Rådgivning A/S, Gl. Mønt , 5. 1117 København K. Tlf. 33 15 25 88 Fax 33 32 25 04. Mail ffp@sbaktuar.dk.
Skriv kommentar


