Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Folkepension

Folkepension

Ifølge lov om social pension er der adgang til folkepension fra folkepensionsalderen opnås. Folkepensionen er skattefinansieret og bygger på et "pay-as-you-go"-princip, dvs. udbetalingerne sker uafhængigt af den sikredes pensionsopsparing. Statskassen afholder løbende udgifterne til folkepension over statsbudgettet.

Folkepensionen er alene betinget af dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark. En fuld folkepension forudsætter fast bopæl i Danmark i 40 år mellem det 15. og 65. år). Derimod stiller loven - modsat mange udenlandske pensionslove - ikke noget krav om en vis erhvervsaktivitet.

Folkepensionen sikrer kun den enkelte borger et helt basalt forsørgelsesniveau. Der er tale om en fælles grundydelse med det samme ydelsesniveau uafhængig af den enkeltes indkomst- og formuemæssige status. Personer med lav indkomst har dog mulighed for tillægsydelser. Hverken grundydelsen alene eller grundydelsen med eventuelle tillægsydelser vil kunne sikre ret mange danske lønmodtagere et indkomstniveau i pensionsalderen, der kan matche indkomstniveauet i den erhvervsaktive periode.

Folkepensionen indgår derfor også i stigende grad i et nært samspil med anden alderdomssikring, herunder kollektive pensionsforsikringer i arbejdsmarkedsregi. Hovedsigtet med de kollektive pensionssikringer er at sikre den enkelte lønmodtager en bedre sammenhæng mellem pensionsydelser og tidligere indkomstniveau ed en mere glidende overgang fra erhvervsaktiv til pensionist.