Flexicurity – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Flexicurity

Flexicurity

Ofte anvendt betegnelse for det system til social sikring, der er indført i de nordiske lande, herunder Danmark. Den grundlæggende idé er, at sikkerhed og fleksibilitet ikke er modsætninger på arbejdsmarkedet. Hvor andre lande forbyder arbejdsgivere at opsige ansatte, selv om det er sagligt og økonomisk nødvendigt, har danske arbejdsgivere en relativt fri adgang hertil, idet systemet tilbyder en flerhed af sikringsordninger i forskellige lag, spændende fra arbejdsløshedsunderstøttelse og til social bistand mv.

Man taler om en "gylden trekant", der involverer tre elementer: En fleksibel arbejdsstyrke, en relativt høj arbejdsløshedsunderstøttelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor der tages aktive skridt til at få ledige i arbejde igen.

Selve udtrykket "flexicurity" blev først introduceret af den hollandske arbejds- og socialminister Ad Melkert i midten af 1990'erne, se hertil Henning Jørgensen & Per Kongshøj Madsen i Henning Jørgensen & Per Kongshøj Madsen (red.): Flexicurity and Beyond, s. 9 ff. Senere har det været anvendt i utallige sammenhænge i resten af verden. Den danske fleciturity-ordning er udviklet i konsekvens af "den danske model" (s.d.), der er gældende på det danske arbejdsmarked.


Kommentarer:


Skriv kommentar

Navn:

Email:

Kommentar: