Depot
I forsikrings- og pensionsvirksomhed almindelig benyttet betegnelse for det samlede beløb, forsikringskunden har indbetalt med tillæg af renter og fradrag for administrationsomkostninger og tab. Depotoversigten fremstår umiddelbart på samme måde som en kontoudskrift fra et pengeinstitut, men tjener en helt anden funktion. Således har forsikringskunden ikke krav på at få et beløb svarende til depotets størrelse udbetalt. Angivelsen af et samlet depot kan heller ikke fortolkes som udtryk for, at pensions- eller forsikringsselskabet har afgivet en garanti for depotet.
Kommentarer:
Skriv kommentar


