Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Danske model, den

Danske model, den

Ofte anvendt udtryk for den model, der anvendes på det danske arbejdsmarked. Modellen består af tre elementer:

Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer: Det første element er en høj overenskomstgrad. Inden for store overenskomstområder vil flertallet af medarbejderne, hvis ikke alle, være medlem af en overenskomst, der regulerer deres arbejdsforhold. Organisationerne spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med løsning af uoverensstemmelser, hvad enten der er tale om retlige konflikter eller arbejdskampe ("interessekonflikter").

Kollektive overenskomster: For det andet bygger den danske model på en udbredt anvendelse af kollektive overenskomster. Disse kollektive overenskomster regulerer ikke alene de specifikke spørgsmål vedrørende løn- og arbejdsforhold, men også spørgsmål, der rækker ud over selve ansættelsesforholdet, f.eks. vedrørende pensioner.

Samarbejde mellem tre parter: For det tredje forudsætter modellen, at arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiverne og lønmodtagerne) indgår i et tæt samarbejde med staten. Samarbejdet viser sig navnlig ved fornyelse af de kollektive overenskomster: Så længe lønmodtagerne og arbejdsgiverne bliver enige, blander staten sig ikke. At en stor del af forholdene på arbejdsmarkedet forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, frem for at blive fastsat ved lov, er netop kendetegnende for det, man kalder den danske model.