Center for Pensionsret > Pensionsretligt Leksikon > Bonusregulativ
Bonusregulativ
Også kaldet bonusreglement. Det regulativ (dvs. det sæt af forpligtende vilkår), som et livsforsikringsselskab har fastsat for fordeling af Bonus. Bonusregulativet er dermed udmøntningen af den offentligretlige del af reguleringen af bonusforhold. Således pålægger FIL § 20, at der som led i det Tekniske grundlag mv. for livsforsikringsvirksomhed skal ske anmeldelse til Finanstilsynet af "regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne", stk. 1, nr. 3.
Hvert institut vil have sit system for bonusfordeling. Regulativet vil i den forbindelse definere begreber, formler og satser, der med mellemrum ændres for at afspejle de erfaringer, der rent faktisk indvendes om udviklingen i den forsikringsbestand, regulativet tager sigte på. Den del af regulativet, der beskriver størrelsen af den tildelte bonus, vil normalt blive revideret en gang om året.
Skriv kommentar


