Foredrag og debat den 26. november 2008 – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print kalender-ikon Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Arrangementer > Foredrag og debat den ...

Foredrag og debat den 26. november 2008

Center for Pensionsret inviterer hermed til foredrag og debat ved professor, dr.merc. Finn Østrup, Copenhagen Business School,

onsdag den 26. november 2008 kl. 15.00 - 16.30

i Anneksauditorium A, Studiegården, Studiestræde 6

om

Krisehåndtering i livs- og pensionsforsikringsinstitutter
- udfordringer og løsningsmodeller

Finn Østrup, der er professor i finansiering ved CBS, udsendte i foråret en meget rost monografi om Finansielle kriser. I sit foredrag vil han vise, hvordan de seneste to kriser på livs- og pensionsforsikringsområdet - den nuværende og den, der fulgte efter dot com-nedturen i 2000 - har udviklet sig, og hvilke løsningsmodeller, man kan overveje til at håndtere sådanne kriser. Med inddragelse af de principelle og specifikke løsninger, der er skabt med den seneste redningspakke, åbnes der herefter for almindelig debat om dette højaktuelle emne.

Mødet arrangeres i samarbejde med FOCOFIMA og er åbent for alle.
Tilmelding er ufornøden.

Med venlig hilsen
Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur.
Leder af Center for Pensionsret