Foredrag og debat om kontributionsprincippet – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print kalender-ikon Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Arrangementer > Foredrag og debat om k...

Foredrag og debat om kontributionsprincippet

Tirsdag den 31. marts 2009 kl. 14.15 – 15.45 afholdt Center for Pensionsret foredrag og debat om kontributionsprincippet i auditorium HO 6, Københavns Universitets hovedbygning, Frue Plads. 

Som bekendt betegner kontributionsprincippet en række regler, der anvendes i administrationen af livsforsikringer, og som påses af Finanstilsynet med hjemmel i lov om finansiel virksomhed og den hertil hørende kontributionsbekendtgørelse. Princippet berører så forskellige fagområder som forsikringsmatematik, forsikringsaftaleret, tilsynsret og regnskabsret.

Kontributionsprincippet er under stadig udvikling. Senest har en arbejdsgruppe under Aktuarforeningen i oktober 2008 afgivet en rapport om det fordelingsmæssige kontributionsprincip, der analyserer en række praktiske problemer i udmøntningen af dette princip. Rapporten er tilgængelig på www.aktuarforeningen.dk.

Under dette møde fremlagde direktør for PKA, cand.act. Vibeke Thinggaard nogle af tankerne i rapporten og lagde op til en diskussion om, hvilken rolle kontributionsprincippet spiller for den praktiske administration af livsforsikringsbestande. Vibeke var formand for den arbejdsgruppe, der udarbejdede Aktuarforeningens rapport, og har tidligere været ansat som aktuar i Finanstilsynet.

Download PowerPoint-præsentation fra mødet her.