Forskning – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Forskning

Forskning

Til toppenMålsætning

Center for Pensionsret er oprettet for en 5-årig periode med start 1. januar 2008. Det er centerets målsætning i løbet af denne periode at oparbejde en retsvidenskabelig forskning inden for centrale områder af pensionsretten.

Til toppenOversigt

Pensionssystemet består af flere forskellige pensionskilder:

  • En offentlig mindstesikring (folkepension, sociale ordninger)
  • supplerende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger (arbejdsmarkedspension) samt
  • individuelle pensionsordninger, herunder kapital- og ratepension.

Disse tre elementer udgør samtidig tre søjler i pensionsretten. Trods deres fundamentale samfundsbetydning har den retlige regulering af disse ordninger ikke givet anledning til megen selvstændig juridisk forskning, hverken herhjemme eller i de øvrige nordiske lande, som det er mest nærliggende at sammenligne Danmark med.

Til toppenEmneområder

Blandt de emneområder, Center for Pensionsret overvejer eller planlægger at behandle er følgende:

  • Aftaleretligt kan der opstå tvivl om retsgrundlaget for den enkelte ordning (herunder navnlig de kollektive og firmabaserede). Dermed opstår også spørgsmål om, hvordan man på aftaleretligt grundlag kan udvirke ændringer i ordningerne, samt retsstillingen ved fejlagtig indplacering.
  • Forfatningsretligt er der spørgsmål om, hvilke rammer lovgivningsmagten er underlagt, hvis der ønskes lovgivet med virkning for allerede skete indbetalinger i individuelle og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Spørgsmålet om grænserne for lovgivers adgang til at foretage ændringer i offentlige pensionsordninger såvel for nuværende som kommende pensionister er et væsentligt tema i afgrænsningen af statens muligheder for at gennemføre velfærdsnormer.
  • Arbejdsretligt er alderdomssikring og invalideforsikring et klassisk element i arbejdskontrakten og overenskomstforholdet. Dermed opstår bl.a. spørgsmål om, hvilket mandat parterne i de kollektive overenskomster, der har skabt pensionsordningerne, har til at udvirke ændringer med virkning for de enkelte sikrede.
  • Socialtretligt er den basale sociale sikring, der ydes ved folkepension, ATP og førtidspension generel og skattefinansieret. Dermed opstår grundlæggende spørgsmål om afgrænsningen af disse pensioner og deres relation til de aftaleretlige pensionssystemer, herunder arbejdsmarkedspensionerne.
  • Persondataretligt kan der peges på en række problemstillinger om benyttelsen af de personoplysninger, der ligger til grund for administrationen af ordningerne. Problemet opstår navnlig for ordninger, der administreres af pensionsinstitutter, der indgår i en koncern sammen med andre finansielle virksomheder.
  • Tilsynsretligt foreligger problemer i det myndighedstilsyn, som pensionsordningerne er underlagt. Problemet har såvel forvaltningsretlige som EU-retlige berøringsflader.
  • Skatteretligt rejser der sig problemer - nationalt og internationalt - om beskatningen af de udbetalinger, der sker i henhold til pensionsordningerne, samt om de fradrag, der ligger til grund for indbetalingerne. En særlig problemstilling er her samspillet mellem nationale skatteregler og EU-retlige regler om fri bevægelighed.
  • Familieformueretligt er der spørgsmål om, hvorledes de værdier, der er indeholdt i pensionsordningerne, behandles ved arv og ægtefælleskifte. 

Publikationer fra centerets ansatteTil toppen

Til toppenStudenterafhandlinger